Vi løfter i flok.
Tænker sammen, udfordrer hinanden og gør de gode idéer endnu bedre.
B09 er et grafisk bureau i Roskilde, drevet af Mikkel og Thomas. Vi arbejder med visuel identitet, grafisk design, websites, præsentationer og kampagnemateriale.
Vi er to ganske beskedne herrer med hver sin baggrund, men en fælles kærlighed til godt design.
I 2020 slog vi hovederne sammen og startede B09. Tanken var egentlig ret enkel: Godt grafisk design skal ikke kræve et kæmpe bureau, en kæmpe proces eller en endnu større regning.
I dag er vi stadig bare os to, selvfølgelig med et godt hold af håndplukkede, dygtige freelancere i baghånden.
Vi tror mest på tæt samarbejde, godt håndværk og på aldrig at blive alt for komfortable med det, vi allerede kan.
Beskedne? Absolut.
Nysgerrige? Helt sikkert.

Som bureauets naturlige frontfigur møder Mikkel dig med overskud og nærvær, allerede fra første telefonopkald. Med sit krystalklare overblik binder han projekterne sammen, styrer processerne og sørger for, at både idéer og mennesker trives gennem hele forløbet.
Når computeren lukker ned, er han familiefar til to drenge og passioneret cykelrytter, der henter lige så meget energi på landevejen som på kontoret.

Thomas er den kreative schweizerkniv der får idéer, detaljer og design til at gå op i en højere enhed. Drevet af logisk sans løser han komplekse opgaver, nærmest som at åbne et escaperoom, før nøglen findes. Og som dedikeret fagmand sikrer han, at hvert projekt leveres på højeste niveau.
Når han ikke holder styr på idéer og deadlines, står den på familieliv med to børn. Fritiden bruges helst i løbesko, på cyklen eller på vandet med familien.

// MOTION GRAFIKER – Martin Kundby
// WEB UDVIKLER – Peter Jensen
// 3D DESIGNER – Mikkel Borg